Velkommen til vores lille skole i udkanten af Roskilde!
Freds Skolen er en lille skole med omkring 150 elever. Skolens lærerteam består af 12 kvalificerede og engagerede personer med både dansk og arabisk baggrund.
Dette er med til at give eleven tryghed. Alle kender alle.
Undervisningen foregår i klasser med lav klassekvotient, hvilket giver læreren god tid til hver enkelt elev.
Freds Skolen er en selvejende institution, som tilbyder undervisning fra børnehave- til 10. klasse.
Skolen er grundlagt i 2003. Skolens øverste myndighed er bestyrelsen.
- På Freds Skolen prioriterer vi at styrke den enkelte elevs faglige udvikling, samt at gøre skolen til et rart sted at være for alle.
- Skolen har, i den tid den har eksisteret, opbygget et erfaringsgrundlag i undervisning af specielt tosprogede elever. Ligeledes har vi opnået gode resultater ved en tidlig indsats omkring uddannelsesvejledning og målsætning for den enklete elevs videre uddannelsesforløb ud fra deres kompetencer.
- Skolen vægter et tæt skole-hjem samarbejde via en åben og konstruktiv dialog mellem skole, elev og forældre. Skole-hjem samarbejdet udfoldes bl.a. på fælles forældremøder, til forældresamtaler og kulturelle arrangementer.